Brystkræft med spredning, den sidste tid og døden

De færreste af os er gode til at tale om døden. Især ikke vores egen. Men det kan give dig, der skal herfra, noget ro at vide, at I har fået talt om både de gode og de svære ting. Om ikke andet er det en god ide, hvis du og dine nærmeste er enige om, hvad der skal ske i den sidste tid, og efter du er gået bort. De ting, der skal ske, når du ikke længere er her, kan – og bør måske – planlægges sammen med dine nærmeste, vi vidt det giver mening⁽¹⁾.

Uhelbredelig brystkræft; når du mister kontrollen

Alle mennesker bliver påvirket af døden, for den er et vilkår, vi alle har tilfælles. Men i vores kultur har vi svært ved at forholde os til, at vi skal dø. Vi hylder i stedet princippet om, at bare man kæmper, skal man nok klare det. Det kan betyde, at også patienter med uhelbredelig brystkræft (MBC) må lægge ører til ting som, »Du skal bare blive ved med at kæmpe« og lignende. Men det er ikke en hjælp med den slags opfordringer, selvom de kan være velmente. Metastatisk brystkræft er ikke en sygdom, som du kan kæmpe dig rask fra.

Tal med børnene

Uanset om din brystkræft udvikler sig hurtigt eller langsomt, er det vigtigt at få talt om både de store og de små ting, før livet slutter. Det kan være med til at give dig mere ro og måske en følelse af accept, af det der uundgåeligt kommer. Hvis I ikke ønsker eller har mulighed for at tale om de svære emner, er det vigtigt at finde fred med det. 

En ting I under alle omstændigheder bør gøre er at få fortalt børnene, hvad der sker: At du ikke bliver rask igen. Ifølge sorgeksperter mærker børn nemlig lynhurtigt alle forandringer⁽²⁾. Derfor er ærlighed og åbenhed noget af det vigtigste, når du er syg og har børn. Lige præcis den samtale kan være vanvittigt svær at håndtere, men det er meget vigtigt, at du/I får det gjort. Ærligheden kan nemlig give børnene en følelse af ro, fordi de får vished om, at I, mor og far, fortæller det, når der er nyt. På den måde kan børnene slippe for at gå rundt i »alarmberedskab« hele tiden, og måske kan de sænke skuldrene lidt og være med i hverdagslivet omkring dem.

Ønsker du at dø på hospice?

Det er svært at forholde sig til døden som noget, der faktisk kommer til at ske. Men enkelte sider af døden er ret konkrete. Et spørgsmål, som mange tumler med er, hvor det er bedst – for dig selv og for dine børn, at du dør? Nogle vil allerhelst dø hjemme, men der er også andre muligheder: Mange vælger et hospice, hvor familien kan være med, helt tæt på, i den sidste tid. På hospice vil din familie også kunne få hjælp til praktiske gøremål som mad og medicin, så I sammen kan fokusere mere på selve samværet. Hvad I sammen vælger, afhænger af dit og din families ønsker. 

Vil du planlægge din egen begravelse?

Et andet spørgsmål, er selve begravelsen: Skal du jordfæstes eller bisættes, og skal der være et gravsted? Hvilke sange og salmer kunne du tænke dig bliver sunget? Flere begravelsesforretninger tilbyder, at du kan planlægge din egen begravelse, og mange pårørende er glade for den vejledning. Men vær klar over, at dine pårørende ikke er forpligtet til at følge dine ønsker. Derfor; hvis du har særlige ønsker til begravelsen, kan det være en god ide at tale med dine nærmeste om det i god tid, så begravelsen bliver i tråd med dine ønsker – selv om hele snakken om, hvad der skal ske, når du ikke er her længere, er både vanskelig og følsom. På den anden side; tanken om døden er måske også det, som mest af alt kan minde os om vores kærlighed til livet og til hinanden⁽³⁾.