Tal med børnene om brystkræft med spredning

Alvorlig kræft påvirker alt. Ikke mindst børnene. Usikkerhed og store forandringer i hverdagen gør børn ængstelige. Hvordan har børnene det egentligt? Hvad bør I fortælle dem? Hvornår skal I fortælle dem, at deres mor faktisk ikke bliver rask igen. Alle disse spørgsmål, samtidig med, at I forsøger at være en almindelig familie, hvor alting ikke hele tiden handler om kræft …

Hvad siger vi til børnene, når mor skal dø?

Det er alle forældres skræk: At skulle dø fra sine børn, inden de kan klare sig selv. Det er derfor også noget af det første de fleste overvejer, når I får besked om, at hun ikke kan helbredes: Hvad siger vi til børnene? Når vi får børn, så føler vi forældre jo helt naturligt, at vi også bør være der for dem, til de kan klare sig selv. Og nu kan det måske ikke lade sig gøre på den måde, I havde tænkt. Oven i sorgen over at skulle forlade jeres børn før tid, kommer også sorgen over at gå glip af de store begivenheder i børnenes liv(1). Tilsammen er de to ting næsten ubærlige.

 

Uhelbredelig brystkræft – vær ærlige overfor børnene

Dét at have små børn kan, når din partner har uhelbredelig kræft, give en vis grad af »normalitet« i hverdagen. Der skal stadig afleveres i børnehaven, laves lektier, og heppes ved fodboldkampe. Og derfor giver det stadig god mening at holde fast i håbet. At fastholde det realistiske håb – men samtidig være ærlig. Også overfor de yngre børn.

Det er let at tænke, at man beskytter børnene ved at undlade eller vente med at fortælle de allertungeste nyheder. Men børn kan mærke alle forandringer i familien meget tydeligere, end de fleste forældre tror. Hvis I venter med at fortælle de svære nyheder, vil I derfor gøre barnet utrygt(2). Måske kan det være en ide, at du eller I fortæller, hvad I ved, og ikke hvad I frygter. Denne viden skal selvfølgelig tilpasses barnets alder og formåen, og jo ældre børnene er, des mere åben kan man være om situationen. 

Hør også gerne disse to unges tanker om det at miste sin mor. 

Gruppeforløb? Børn skal ha' nogen at snakke med!

Uhelbredelig brystkræft kan på grund af nye og flere behandlingsmuligheder vare både hele og halve barndomme. Men hvordan er det at vokse op i sådan en uforudsigelig hverdag? Børn, der har syge forældre, gemmer ofte deres tanker og følelser væk. Tit er det fordi, de ønsker at beskytte deres forældrene. Fordi de er bange for at fortælle, hvad de egentlig tænker; tanker som måske kan tolkes som om, at de har »opgivet« deres mor(3). Tanker der føles som et svigt. Vrede tanker. Uforklarlige tanker. Derfor er det vigtigt at sikre, at børnene får hjælp til at snakke om situationen, jo før, jo bedre.

Læs mere om samtaletilbud for børn og unge hos organisationen Headspace.dk her, eller læs mere om sorg og få støtte gennem psykologhjælp hos Det Nationale Sorgcenter.

Hvad siger vi til børnene, når mor har kræft?

Her er nogle ideer og inspiration til jer forældre:
  • Børn, både de yngre og de ældre, har brug for tryghed og forudsigelighed. Det er derfor afgørende for tillidsforholdet mellem jer, at I er åbne og ærlige om situationen.

  • Åbenhed om situationen kan give barnet en større følelse af ro, fordi det giver barnet tillid til, at I fortæller det, hvis der noget nyt. Så kan de slippe for at gå rundt i alarmberedskab hele tiden.

  • Fortæl hvad du ved, ikke hvad du frygter – og tilpas informationen til barnets alder og formåen.

  • Barnets alder har betydning for den fremgangsmåde, du eller I vælger. Jo ældre barnet eller børnene er, des mere åbenhed om situationen er der brug for.

  • At barnet vil være ængsteligt i højere eller mindre grad i løbet af sygdomsforløbet, er helt normalt – men uroen bør ikke overses. Som det er i dag, bliver børn ikke automatisk tilbudt støtte, når deres mor bliver ramt af brystkræft. Men det betyder ikke, at de ikke har brug for hjælp og støtte(2).

  • Sørg for, at børnene har nogen at tale med – gerne nogen andre end bare jer forældre. Har I nogen tætte omsorgspersoner omkring jer fx bedsteforældre eller onkler og tanter? For mange kan det også være nyttigt at deltage i et gruppeforløb med andre børn i samme situation.

  • Synes I, at nogen ting er for svære at tale med børnene om, så kan I for eksempel skrive dem ned. At mor skriver et brev til hvert af sine børn, eller laver en fotobog, vil være personlige og værdifulde minder for barnet senere i livet.

  • Har du teenagere? Så kan det være en ide at læse denne bogen om »ventesorg«.

  • Prøv så længe som muligt at fastholde et almindeligt familieliv, hvor alting ikke hele tiden handler om sygdommen.

Alvorlig kræft påvirker alt. Ikke mindst børnene.

Referencer

  1. www.cancer.dk/hjaelp-viden/boern-og-unge/boern-i-kraeftramte-familier/reaktioner-boern-syge-foraldre
  2. www.cancer.dk/hjaelp-viden/boern-og-unge/hvis-boern-og-unge-mister/hvis-du-skal-doe-fra-dine-boern/forbered-boernene-paa-doeden
  3. www.cancer.dk/hjaelp-viden/boern-og-unge/boern-i-kraeftramte-familier/inddrag-boern-netvaerk