De fleste kvinder, der får brystkræft med spredning (MBC), kan forvente at leve i flere år efter diagnosen(5).
- Sygdommen
- Fakta om MBC
- Statistik og fakta
Brystkræft med spredning (MBC) – statistik og fakta
Brystkræft med spredning (MBC) er en hård diagnose at få, for metastaserende brystkræft (MBC) er ikke en sygdom, man slipper af med. De, der får metastaserende brystkræft, udgør dog en meget blandet gruppe mennesker. Nogle vil kunne leve med en velbehandlet sygdom i mange år, mens andre vil opleve, at sygdommen udvikler sig hurtigt og afkorter livet.

Bemærk at den statistik som er samlet her behøver ikke at være repræsentativ for dig eller din pårørende.
Forekomst af brystkræft og MBC
- 25 procent af alle kræftdiagnoser hos kvinder i Danmark, er brystkræft(1).
- Der er i alt ca. 5.000 nydiagnosticerede brystkræfttilfælde i Danmark om året(1,2).
- Det betyder, at én ud af ni kvinder i løbet af deres liv bliver ramt af brystkræft(2).
- Flere lever nu længere efter diagnosetidspunktet. Fem-års-overlevelsen er i dag rundt 90 procent(3).
- Den længere levetid betyder, at der er en stigning i antallet af kvinder, der udvikler metastaserende brystkræft (MBC) – brystkræft, der har spredt sig(4).
- Mellem 20 og 30 procent af alle brystkræftpatienter udvikler med tiden MBC(2).
- I Danmark, svarer dette i tal til, at ca. 1.200 patienter hvert år, oplever tilbagefald i deres brystkræft (får konstateret en brystkræft, der har spredt sig)(1).
- Brystkræft tegner sig for 15 procent af kræftdødeligheden i Danmark(1).
Indikation for overlevelsestid og livskvalitet ved MBC
- De fleste kvinder, der får brystkræft med spredning (MBC), kan forvente at leve i flere år efter diagnosen(5).
- Kræften er uhelbredelig, men kan holdes i ro med behandling(5,6).
- Trods bivirkninger fra behandlingen lever de fleste et godt og til dels aktivt liv(6).
- Regelmæssige skanninger viser, om behandlingen virker. Begynder kræften at vokse igen, skifter man behandling(7).

Referencer
-
Givostid.dk; https://givostid.dk/#fakta, citeret 14.09.23 – baseret på Danish Breast Cancer Group: Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2021, juni 2022. (https://dbcg.dk/kvalitetsdatabasen/rapporter)
-
Støt Brysterne; https://www.cancer.dk/stoetbrysterne/om-stoet-brysterne-kampagnen/, citeret 14.09.23.
-
NORDCAN, 2016–2020; https://gco.iarc.fr/media/nordcan/factsheets/92/dk/countries/208/bryst-180-danmark-208.pdf
-
Brystkræftforeningen; https://brystkraeftforeningen.dk/mbc-gruppen, citeret 14.09.23.
-
Kræftens Bekæmpelse; https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/behandling-brystkraeft, citeret 15.09.23.
-
Kræftens Bekæmpelse; https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/behandling-brystkraeft/behandling-bryst-spredning, Citeret 15.09.23
-
Kræftens Bekæmpelse; https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/patientvejledninger/kraft/kraftformer/brystkraft-der-har-spredt-sig, citeret 15.09.23
Læs mere om MBC ...

Uhelbredelig brystkræft | Hvordan vil du huskes
Mennesker med uhelbredelig brystkræft stiller ofte spørgsmål som: Hvilken person har jeg været? Hvordan vil jeg gerne huskes, når jeg ikke er her mere?
Læs mere

Når man mister sin mor til brystkræft
Nina og Marco sin mor døde af brystkræft. De ville ønske, at deres mor havde været mere ærlig om, hvordan hun havde det, og hvor fremskreden sygdommen var.
Læs mere

Sådan arbejder Medicinrådet
I Danmark er det Medicinrådet, der har ansvaret for at vurdere, om en ny medicin skal bruges på hospitalerne. Her kan du læse mere om deres arbejdsproces.
Læs mere