De tre forskellige typer baseres på tumorcellernes udtryk af proteiner på celleoverfladen. For at fastslå hvilken type det drejer sig om, tages en lille del af tumoren ud og undersøges af en patolog. Herefter vurderer patologen ved hjælp af forskellige teknikker mængden af hormonreceptorer for østrogen og progesteron, altså »kvindelige« kønshormoner (som dog også naturligt findes hos mænd, men i lavere koncentrationer).
 
Sundt brystvæv udtrykker også en vis mængde hormonreceptorer, men i dette tilfælde leder man efter en markant overeksponering, altså en stor overvægt af receptorer. En receptor er en slags »modtager« for et signalstof; i dette tilfælde for hormonerne østrogen og/eller progesteron⁽¹⁾.

Østrogen- og progesteronreceptorer som biomarkører

Hvis der er en sådan overeksponering af østrogenreceptorer, øger det sandsynligheden for, at tumoren vil reagere på antihormonbehandlinger, også kaldet endokrin terapi. Derfor kan man kalde østrogenreceptoren for en »behandlingsprædiktiv biomarkør« (se faktaboks). Udtrykket af progesteron bruges primært til at indikere noget om et sandsynligt sygdomsforløb, altså at det er en »prognostisk biomarkør« (se faktaboks), og påvirker ikke valg af behandling⁽²⁾.

Hormonreceptor-positiv brystkræft (HR+)

Hormonreceptor-positiv brystkræft (HR+) er den mest almindelige form for brystkræft, både tidligt og metastatisk, og udgør ca. 80 % af alle tilfælde af brystkræft⁽³⁾. Ved denne type brystkræft har kræftcellerne receptorer på overfladen, som kan binde sig til hormonerne østrogen og/eller progesteron. Disse hormoner giver cellerne signaler om at vokse og formere sig hurtigere end normale celler. Ved hormonreceptor-positiv brystkræft kan man bruge antihormonbehandling for at blokere disse signaler⁽¹⁾.

HER2-positiv brystkræft (HER2+)

Patologen ser også efter et protein kaldet HER2 (human epidermal growth factor receptor 2) i tumorcellerne, et protein som ikke findes i særligt højt antal på sunde brystceller. Hvis der er en overeksponering af dette i tumoren, kaldes brystkræftformen HER2-positiv brystkræft (HER2+)⁽¹⁾. Dette gør det muligt at behandle brystkræften med lægemidler rettet mod netop HER2-proteinet, altså med en prædiktiv værdi. HER2 har dog, ligesom progesteron, også en prognostisk værdi, da det kan give information om et kommende sygdomsforløb⁽⁴⁾.

Triple-negativ brystkræft

Den tredje type brystkræft kaldes triple-negativ brystkræft. I dette tilfælde findes principielt ingen eller i det mindste meget lave mængder af hormonreceptorer og HER2 på tumorcellernes overflade⁽¹⁾. Dette betyder, at man må bruge andre behandlinger end dem, der kan binde sig til hormonreceptorerne og HER2. Denne type kaldes triple-negativ, fordi patologen ikke har kunnet påvise hverken østrogen- eller progesteronreceptorer og heller ikke en tydelig overeksponering af HER2. Triple-negativ brystkræft udgør ca. 15 % af alle brystkræftpatienter og de vil opleve et mere aggresivt forløb end ikke triple-negative brystkræft patienter⁽⁴⁾.

Tre typer af brystkræft - i korte træk:

• Hormonreceptor-positiv brystkræft (HR+) - positiv for østrogen- og/eller progesteronreceptorer, og negativ for HER2. Denne form udgør ca. 80 % af alle tilfælde af brystkræft⁽³⁾. 
• HER2-positiv brystkræft (HER2+) - tydeligt positiv for HER2-proteinet⁽⁴⁾. 
• Tripel-negativ brystkræft - ingen overeksponering af receptorer for østrogen eller progesteron, og heller ikke en tydelig overeksponering af HER2. Derfor navnet triple-negativ; negativ for tre afgørende faktorer.