Hvad med os, der har brystkræft, som ikke kan helbredes?
Da Camilla Sander fik brystkræft i 2018, var hun 49 år, og hun opdagede relativt hurtigt, at kræften havde spredt sig til hendes knogler og lever. Camilla døde i oktober 2023, og vi er taknemmelige for, at hun ville være en stemme om at leve med uhelbredelig brystkræft - også efter hendes bortgang. I dette interview deler hun nogle af sine erfaringer og tanker om livet med metastatisk brystkræft (MBC).
Meddelelse: Camilla Sander gik bort efteråret 2023. Hendes historie formidles fortsat videre, efter både afdødes og pårørendes ønske. Hør hendes tanker om, hvad der kendetegner et godt samarbejde med onkologer, om kvinder med metastaserende brystkræft, og om hvad der skabte mening i hendes dagligdag.
Brystkræft er alt andet end lyserød
Der var særligt én ting, der undret Camilla, efter hun fik en uhelbredelig kræftdiagnose; nemlig omverdenens unuancerede opfattelse af brystkræft. Statistikken siger, at mange patienter overlever brystkræft. Det er der kun grund til at være glad for. Men bagsiden af medaljen er, at hvis man ikke er blandt de heldige – hvis man er en af dem, der får brystkræft med spredning – kan det føles ekstra ensomt at være syg. Camilla oplevet selv denne »glemsomhed« fra samfundet fra de flotte, lyserøde sløjfe-kampagner.
»Brystkræft ses nærmest som 'den gode form for kræft', hvor langt de fleste – heldigvis – kommer sig hurtigt. Os, den resterende gruppe på omkring 25 %, er der ingen, der rigtig taler om«, udtalte hun.
Manglende viden om metastatisk brystkræft
Samfundets manglende viden om metastatisk brystkræft fik Camilla til at arbejde for at udbrede kendskabet via hendes engagement i Brystkræftforeningen, hvor hun i længere tid var næstformand.
Jeg vil gerne efterlade nogle små aftryk af mig selv …
