Metastatisk brystkræft (MBC) og svære følelser  

Dét at være uhelbredeligt syg med kræft, mens du burde have et langt liv foran dig, kan godt sende dig på en følelsesmæssig rutsjetur: Tankemylder, ængstelse, angst – men også glæde, taknemlighed og håb(1). Hvordan vil du balancere disse følelser og leve livet, når du ved, at du skal dø?

Håndter livet med uhelbredelig kræft

Det er ensomt at blive alvorligt syg. Det kan være svært, både for dig selv og for dem omkring dig, at »forstå« omfanget af en metastatisk kræftsygdom. At forstå, hvor meget sygdommen påvirker dig. Hvilke følelser den trigger. Der er ikke mange, der virkelig kan sætte sig ind i dine tanker. Dine venner, familie og bekendte, der ikke er en del af din faste hverdag, har måske ikke så meget lyst til at forholde sig til dit »nye« liv med kræft …  Til at der ikke altid er en løsning. Og det gør ondt. 

For dig, som lever med metastatisk brystkræft, er sygdommen hele tiden nærværende. Den kan ikke pakkes væk – men måske kan du af og til skubbe den til side og tænke på noget andet?

 

Uro og ængstelse – en del af hverdagen med MBC

For at trives, har vi mennesker brug for tryghed og forudsigelighed. Store omvæltninger, der er forbundet med usikkerhed, kan give dig en følelse af uro. Ved metastatisk brystkræft vil forskellige grader af uro nok være en del af hverdagen, en del af dine følelser – som en slags mental tinnitus. At leve med uro og ængstelse kan både gøre dig handlingslammet og på samme tid skabe en form for panikfølelse, en følelse af at »skulle VÆK fra situationen NU!«. 

Når følelsen af uro og ængstelse rammer dig, er det vigtigt, at du prøver at finde en form for »fristed« fra tankemylder – enten fysisk eller mentalt. Det kan være at gå en tur i skoven, tegne og male, meditere eller lytte til podcast eller musik. Det vigtigste er at finde noget, der fungerer for dig, når du har brug for en pause fra den mentale uro, angst og ængstelse(2).

Når scanxiety og ventetid lammer dig

Spørgsmål som: »Virker behandlingen eller har kræften spredt sig?«, melder sig hos mange patienter i forbindelse med scanninger og kontrolbesøg på hospitalet. Bekymringstanker for, hvad scanningen mon viser, kaldes nogle gange scanxiety, Altså 'scannings-bekymring' på dansk. Denne scanxiety kan fylde meget i dit hoved, mens du venter på resultatet og lægens forklaring. Og det du til syvende og sidst 'venter' på, er at kræften tager fat igen og tager livet af dig … Den ventetid indtil sygdommen uundgåeligt tager fat igen, kan nogle gange føles som en form for sorg – en »sygdomssorg«. En sorg, der er så overvældende, at du måske føler, at du knap kan trække vejret. Sorgen over alt det, du måske ikke får lov at opleve … 

Hvis sygdomssorgen bliver alt for overvældende, er det en god ide at tale med din egen læge, din kræftsygeplejerske eller din behandlende læge. De kan hjælpe dig med den nødvendige støtte, vejledning og eventuelt medicin.  

 

Kræft påvirker parforholdet

Ikke alene kører tankerne i ring, mange føler også, at parforholdet »kører i ring«; at I ikke tør eller orker at tale oprigtigt med hinanden. Det kan være med til at forstærke de mange følelser. Måske er du holdt op med at kysse din partner, fordi du er bange for at lægge op til mere, end du egentlig orker. Samtidig med at du faktisk elsker din partner mere end nogensinde. Men det at se at han blive såret eller trækker sig i forholdet gør bare det hele endnu mere vanskeligt. 

Har du ikke mod på at tale om intimitet og om jeres sexliv, risikerer du, at der opstår misforståelser, som kan gøre, at I trækker jer fra hinanden, uden egentlig at ville det – og så endda i en tid, hvor I begge har brug for støtte. Når I mangler intimitet i forholdet, kan det også nemt føre til egentlige problemer i parforholdet og dermed dårligere livskvalitet(3).

 

Prøv at få sexlivet til at fungere

Hvis du har energi til det, så prøv om I kan få sexlivet til at fungere igen, selvfølgelig inden for de begrænsninger sygdommen sætter. Og husk, at sex også kan være andet end traditionelt samleje – det er nærheden, der er det essentielle. Prøv at finde tilbage til intimiteten med din partner, og se det måske som en måde til at koble af og være i nuet på. En lille smule normalitet midt i alt kaosset, når sygdom præger så meget andet i jeres liv sammen.

Sorgen over at skulle dø fra dine børn

Til sidst kommer vi til den måske allervanskeligste følelse; sorgen over at skulle dø fra dine børn. At blive forældre betyder, at vi passer på vores børn, til de kan klare sig selv (og tit meget længere), men nu hvor du er syg med metastatisk brystkræft, kan du måske ikke holde det løfte. Oveni kommer så din sorg over at gå glip af de store begivenheder i dine børns liv, konfirmation, studentergilde, bryllup og børnebørn. 

Samtidig bringer børnene jo også en form for normalitet ind i hverdagen. Der skal stadig afleveres i børnehaven eller laves lektier, læses op til eksamen eller heppes ved fodboldkampen. Derfor giver det mening at fastholde et realistisk håb – men samtidig være ærlig om din situation. Fordi åbenhed og ærlighed giver dine børn ro i sindet, og tillid til, at I forældre fortæller, når der er nyt. På den måde kan børnene slippe for at gå rundt i »alarmberedskab« hele tiden.

Hvordan kan man forsøge at tackle uro og angst?(1)

Her er nogle ideer til dig, der lever med metastatisk brystkræft (MBC):
  • Prøv at acceptere, at der med kræft også ofte følger et tab af kontrol over tilværelsen. Der er ingen mennesker, der kan planlægge sig ud af en uforudsigelig kræftsygdom. Prøv i stedet at være nærværende i nuet – det kan dæmpe ængstelse og bekymringer om fremtiden. Se også ideer til, hvordan du kan overveje at prioritere din tid.

  • Øv dig på at gøre det, der giver dig glæde og energi i hverdagen.

  • Find dit eget mentale eller fysiske fristed fra tankemylder, som du kan opsøge, når du bliver overvældet. Hvad fungerer for dig, når du har brug for at tænke på noget andet?

  • Øv dig i at lade bekymringstankerne være. Accepter, at de opstår, men lad være med at »gå ind i dem«. Hvis vi ikke giver de tanker, der bekymrer os, nogen særlig opmærksomhed, vil de nemlig træde mere og mere i baggrunden.

  • Generes du af tankemylder og ængstelse om natten, kan det være en ide at skrive de mest påtrængende bekymringer ned i en notesbog. Så har du fået dem ud af hovedet og placeret et sted – og så kan måske finde ro nok til at sove igen.

  • Tal med andre patienter eller fagpersoner med grundigt kendskab til sygdommen, det kan også give dig ro at få besvaret nogle af de spørgsmål, der måske bekymrer dig. Se også vores oversigt over forskellige muligheder for støtte her.

Tankemylder, ængstelse og angst – men også glæde, taknemlighed og håb.

Referencer

  1. www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/leve-med-uhelbredelig-kraeft
  2. www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/psykiske-reaktioner/ensomhed
  3. www.cancer.dk/hjaelp-viden/hvis-du-har-kraeft/seksualitet/seksuelle-problemer/hvis-kroppen-aendrer-udseende