Fælles beslutningstagning: En aktiv medspiller i behandlingen

Metoden fælles beslutningstagning skal sikre, at kvinder i højere grad kommer til orde, når det gælder behandling af deres kræftsygdom. Det giver kvinderne et forløb med mindre fortrydelse og større forståelse for eventuelle bivirkninger.

TEKST af af: NATACHA HOULIND PETERSEN

Artiklen er oprindeligt udgivet i magasinet ”Brystkræft”, november 2021, der udgives af Dansk Brystkræft Organisation i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter, og som er sponsoreret af Daiichi Sankyo Nordics.

Fælles beslutningstagning er del af den nationale kræftplan, som blev opdateret sidste år (2020, red.), hvor det fremgår, at patienten i højere grad skal være med til at tage beslutninger.

Kvinder med kræft ved, hvad der er bedst for deres krop og deres liv, og lægerne ved hvilken behandling, der er relevant. Det er tanken bag begrebet fælles beslutningstagning, som i stigende grad bliver bredt ud på både kræftområdet og andre sygdomsområder. Ideen er, at hvis kvinden, der er ramt af kræft, og lægen med sin faglige viden, tager en fælles beslutning om behandlingen, giver det et bedre forløb.

Det forklarer Stine Rauff Søndergaard, ph.d.-studerende og læge på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, hvor metoden er ved at blive implementeret. “Det handler om at tage det bedste fra de to verdener, hvor patienternes værdier og præferencer og lægernes viden samlet indgår i beslutningen om, hvad der bedst vil fungere for den enkelte kvinde. Det kan i sidste ende betyde en bedre behandling og særligt et bedre forløb for alle parter. Det kan være utroligt givende for kvinderne at være med i beslutningerne og føle, at de har været med til at træffe beslutningerne. På den måde undgår vi, at de føler, at de bare bliver sat på et tog, som kører derud af med kemo, strålebehandling og bivirkninger.”

Det handler om at tage det bedste fra de to verdener, hvor patienternes værdier og præferencer og lægernes viden samlet indgår i beslutningen om, hvad der bedst vil fungere for den enkelte kvinde.

Stine Rauff Søndergaard

Fælles beslutningstagning er del af den nationale kræftplan, som blev opdateret sidste år (2020, red.), hvor det fremgår, at patienten i højere grad skal være med til at tage beslutninger. Bl.a. med det formål at opnå et forløb med mindre fortrydelse og en større forståelse for eventuelle bivirkninger. Det indebærer, at lægen informerer om behandlingsmuligheder og risici og støtter kvinden i at give udtryk for personlige ønsker, bekymringer og behov.

Fra patient til kvinde

At kvinderne i højere grad skal inddrages i deres kræftforløb har resulteret i udviklingen af ”Beslutningshjælperen”. Redskabet består af en række kort, flashcards, og skemaer, som hjælper læger og kræftramte til at gennemgå fem trin i løbet af en samtale, bl.a. indeholder Beslutningshjælperen spørgsmål om informationsmængde og fordele og ulemper ved specifikke behandlinger.

Stine Rauff Søndergaard har f.eks. fået den tilbagemelding, at “det er første gang en læge rigtigt har spurgt, hvad jeg gerne ville”, og “det var meget nemt at forstå, hvad fordelene og ulemperne ved mulighederne er.” Positiv feedback, der går på, at patienterne føler sig bedre taget i hånden og er mere inddraget i processen.

Kvinderne går fra at være en patient, som bliver behandlet, til at blive et aktivt subjekt, der har noget at sige, når det kommer til behandling eller fravalg af behandling. Ofte befinder kvinderne sig i en svær situation, hvor der meget på spil, men med det her relativt simple værktøj som Beslutningshjælperen er, kan det hjælpe til at få samtalen i gang og støtte lægerne i at inddrage kvinderne på bedst mulig måde.

– Stine Rauff Søndergaard

Både fælles beslutningstagning og Beslutningshjælperen blev introduceret på kræftafdelingens brystkræftdel i oktober 2017.

“det er første gang en læge rigtigt har spurgt, hvad jeg gerne ville”

Stiller flere krav

En større inddragelse af kvinderne kræver dog også mere af kvinderne selv i form af tid og refleksion. “Der kan pludselig være rigtig mange informationer og beslutninger at tage stilling til, og det er meget individuelt, hvor meget kvinderne ønsker at vide og deltage i. Det skal der også tages højde for fra lægens side, men kvinderne skal også reflektere over, hvad der er vigtigst for dem, og hvordan de ønsker at blive inddraget,” siger Stine Rauff Søndergaard.

Hun råder derfor kvinderne til at forberede sig inden konsultationen med lægen. Først handler det om at skrive alle sine spørgsmål og sin tvivl ned, så man er sikker på at gå velinformeret fra lægen. Derudover er det vigtigt at gøre op med sig selv, hvor meget man ønsker at blive inddraget; ønsker man at kende overlevelsesraterne og vide alt om bivirkninger, eller er det vigtigere blot at kende de overordnede fakta om behandlingsmulighederne?

Vær hudløst ærlig

Det kan være en udfordring at få alt det centrale med til samtalerne med lægen, men det vigtigste er, at man som kvinde eller pårørende ikke skal være bekymret for at lægge sine tanker eller tvivl frem.

“Et godt råd er ikke at være tilbageholdende med tvivl eller ængstelige tanker, fordi det er en fælles proces, hvor vi som læger gerne vil vide, hvad der er vigtigst for vores patienter. Det er altid rigtig godt for et forløb, at kvinderne har gjort sig overvejelser om, hvad der betyder mest for dem, særligt fordi det er meget individuelt. For den ene kvinde kan det være vigtigt ikke at have bivirkninger for at kunne få sin hverdag til at hænge sammen, mens det for andre ikke er lige så invaliderende. Det spiller utrolig meget ind på, hvad vi som læger kan tilbyde og foreslår af behandling.”

Det betyder også, at det er lige så vigtigt at være ærlig og sætte grænser, hvis du ikke har lyst til en behandling eller medicin, som lægen foreslår, understreger Stine Rauff Søndergaard. “Ofte har vi flere forløb eller medicinske behandlinger at tilbyde vores patienter, som kan lindre deres bivirkninger eller symptomer, men det er også okay at sige fra og melde ud, at ‘nu vil jeg ikke mere’,” siger hun.

...det er også okay at sige fra og melde ud, at ‘nu vil jeg ikke mere’.

Stine Rauff Søndergaard

Ikke de pårørendes ønsker

Der kan være et hav af informationer om behandlinger og bivirkninger og risikoberegning at skulle tage stilling til ved samtale med en læge. Et godt råd er derfor at tage sin mand, veninde eller en anden, der betyder noget med til samtalen. “De kan have en rolle i at få de vigtigste ting frem, og nogle gange tør de i højere grad fortælle, hvad der er vigtigst for at få et godt forløb og en hverdag, der går op i en højere enhed. Og så hører fire ører, jo altid bedre end to,” siger Stine Rauff Søndergaard.

De pårørende har derfor en vigtig rolle, men ikke hovedrollen. Det er kvindens egne præferencer og ønsker, der er centrale og ikke de pårørende, der eventuelt har andre ønsker, understreger hun.