Ms. Noisy er stemmen på Instagram-kontoen Make Some Noise for MBC. Hun repræsenterer erfaringerne, følelserne og perspektiverne hos jer, der lever med metastatisk brystkræft.
Mange forbinder brystkræft med behandling, der har en slutdato – med historier om at blive rask. Heldigvis. Men for dig, der lever med uhelbredelig brystkræft (MBC), ser virkeligheden anderledes ud. Dét adresserer Instagram-kontoen @MakeSomeNoiseForMBC. Hvorfor "noise"? Fordi #Stage4NeedsMore!
#Stage4NeedsMore – mere fokus på kræft med spredning
Har du måske selv brugt dette hashtag? Så er @MakeSomeNoiseForMBC noget for dig. Hashtagget er et krav om at blive regnet med. For mange, der lever med brystkræft i stadie 4 – kræft med spredning – kan opleve at stå udenfor både kampagner, statistikker og den offentlige opmærksomhed, når fortællingen om brystkræft ofte handler om helbredelse og det at “blive færdig”.
Brystkræft – spredning – fællesskab – sociale medier…
Ms. Noisy er stemmen på Instagram-kontoen Make Some Noise for MBC. Hun repræsenterer erfaringerne, følelserne og perspektiverne hos jer, der lever med metastatisk brystkræft – enten selv eller som pårørende – og bruger jeres budskaber til at formidle til omverdenen, hvordan det faktisk er at leve med kræft i stadie 4.
Mød Ms. Noisy her (Instagram), eller læs mere om hende i denne artikel.
Ms. Noisy repræsenterer
erfaringerne, følelserne og perspektiverne
hos jer, der lever med metastatisk brystkræft.
At leve med kræft i stadie 4 – en SoMe-stemme for dig?
Ms. Noisy sætter ord på det, du måske mærker – men ikke siger højt:
- Uretfærdighed: Prioriteres stadie 4 brystkræft tilstrækkeligt?
- En hverdag med usynlige gener som fatigue og smerter.
- Tankemylder, uro og svære følelser.
- Bekymringer for dine børn – hvordan taler man med børn om kræft?
- Men også opmuntringer, opbakning og hverdagsglæde.
- Derudover forskellige praktiske råd og øvelser.
Kontoen deler korte budskaber, illustrationer og refleksioner, som mange – både patienter og pårørende – kan genkende og have glæde af i hverdagen.
Støtter DU dette MBC-opråb?
Brug din stemme til at forstærke budskabet og viden derude.
Følg Ms. Noisy og vis, at du er med!
Ms. Noisy sætter ord på det, du måske mærker – men ikke siger højt: Prioriteres stadie 4-patienter tilstrækkeligt?