Kvinde med hårtab som følge af kræftbehandling ser sig selv i spejlet med et eftertænksomt blik. Kvinde med hårtab som følge af kræftbehandling ser sig selv i spejlet med et eftertænksomt blik.

Hårtab under kræftbehandling – om at miste håret

Hårtab, også kaldet alopeci, er en af de mest synlige bivirkninger ved kræftbehandling. Lever du med brystkræft med spredning, har du måske stået her før. Alligevel kan det ramme anderledes denne gang – fordi situationen er en anden. Her får du viden om, hvad der sker.

TEKST: Redaktionen FOTO: Illustrationsfoto

Hår er mere end hår. Det er en del af vores identitet og af den måde, vi genkender os selv på – i spejlet, i fotografier og i mødet med andre mennesker. Når håret begynder at falde af som følge af kræftbehandling, handler det sjældent kun om udseendet. Det kan føles som et synligt tegn på sygdommen, som man ikke selv har valgt at vise omverdenen.

For mange handler hårtab derfor om langt mere end det fysiske. Det handler om identitet, selvbillede og følelsen af at miste en del af sig selv i en periode, hvor så meget andet også er forandret.

Læs også: Hvad kan man gøre mod hårtab under kræftbehandling?

Kvinde med hårtab som følge af kræftbehandling påfører læbestift foran et spejl.

Når håret begynder at falde af som følge af kræftbehandling, handler det sjældent kun om udseendet. Det handler om identitet.

 

Metastatisk brystkræft: når hårtabet vækker gamle følelser

For mange, der lever med metastatisk brystkræft, er hårtab ikke en ny oplevelse. Mange har gennemgået behandling for brystkræft på et tidligere stadie – og har altså prøvet at miste håret én gang. Ifølge MD Anderson Cancer Center gælder det for omkring 90–95 % af alle med metastatisk brystkræft. Nu skal du måske forholde dig til det igen, i en situation, der er tungere end første gang.

Det kan vække de samme følelser som sidst. Eller det kan føles helt anderledes. Og er du en af dem, der fik diagnosen brystkræft med spredning fra starten – uden en tidligere behandlingshistorie – kan hårtabet være endnu et tungt lag oven på alt det andet, der sker på én gang.

Illustration af Ms. Noisy – en lille lilla figur med et bestemt udtryk – der repræsenterer stemmen for mennesker, der lever med metastatisk brystkræft.

Hair grows back. You know that. But when the diagnosis is metastatic, growing back is not the same as a fresh start.

Find more support on Instagram!

Ms. Noisy

Strålebehandling, kemo og hårtab – sådan hænger det sammen

Kemoterapi virker ved at angribe celler, der deler sig hurtigt – herunder kræftceller. Men behandlingen påvirker også andre celler i kroppen, som deler sig hurtigt, deriblandt cellerne i hårsækkene. Det er årsagen til hårtabet. 

Det er ikke kun håret på hovedet, der kan blive påvirket. Øjenbryn, øjenvipper, næsehår og kønsbehåring kan ligeledes falde af, typisk lidt senere end håret på hovedet.
Strålebehandling mod hoved og hals kan også forårsage hårtab, men det er normalt afgrænset til det bestrålingspåvirkede område.

Ikke alle kræftbehandlinger medfører hårtab. Din læge eller dit behandlingsteam kan fortælle dig, hvad du kan forvente ud fra din konkrete behandling.

Hvad er alopecia

– og hvad er forskellen på alopecia og hårtab ved kræft?

  • Alopeci er det medicinske ord for hårtab og dækker over mange forskellige former.

  • I daglig tale forbindes begrebet dog ofte med alopecia areata – også kaldet pletskaldethed – en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber hårsækkene og forårsager pletvist hårtab. Ifølge Sundhed.dk er dette en anden tilstand end det hårtab, der opstår som bivirkning til kræftbehandling.

  • Hårtab som følge af kemoterapi betegnes fagligt som kemoterapiinduceret alopeci. Det er en direkte reaktion på, at kemoterapien påvirker hurtigt delende celler – herunder hårets celler. 

  • Hårtabet er næsten altid midlertidigt: ifølge Ugeskrift for Læger og Kræftens Bekæmpelse vokser håret normalt ud igen efter et stykke tid.

  • Farve og struktur kan dog være forandret i en periode – håret kan vokse ud med en anden farve eller blive mere krøllet end tidligere, og det kan vokse hurtigere i siderne end på issen. Over tid plejer det at normalisere sig.

Hårtab og kemoterapi – hvornår vokser håret ud igen?

For de fleste begynder håret at vokse ud igen i den sidste del af behandlingsperioden eller nogle måneder efter endt behandling – det varierer fra person til person. Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan hårfarve og -struktur til at begynde med være anderledes end du kender det, og håret kan vokse hurtigere nogle steder end andre. Over tid plejer det at normalisere sig.

Tal med dit behandlingsteam, hvis du er bekymret for, at håret ikke vender tilbage, eller hvis du oplever noget uventet.

Vær opmærksom på, at informationen i denne artikel ikke kan erstatte medicinsk vejledning fra sundhedspersonale. Kontakt din læge eller dit behandlingsteam, hvis du oplever nye symptomer, bivirkninger eller er usikker på, hvad der gælder for dig.

Kilder

  1. MD Anderson Cancer Center – https://www.mdanderson.org/cancerwise/breast-cancer-recurrence--which-types-of-breast-cancer-are-most-likely-to-come-back.h00-159778023.html
  2. Ugeskrift for Læger – https://ugeskriftet.dk/videnskab/dermatologiske-reaktioner-hos-patienter-i-antineoplastisk-behandling
  3. Sundhed.dk – https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hud/symptomer-og-tegn/haartab/
  4. Kræftens Bekæmpelse – https://www.cancer.dk/hverdag/senfoelger/haartab/