Solveig Fridheim Torp har en kandidatgrad i sundhedsvidenskab med specialisering i seksuel sundhed og rehabilitering. I flere år har hun arbejdet som faglig leder ved det norske kompetencecenteret Kreftomsorg Rogaland. Hendes svar nedenfor er baseret både på forskning og på egen erfaring med en række kræftpatienter – både dem med og dem uden partnere.
En undersøgelse fra 2019 viste, at 73 % af kvinder med brystkræft havde oplevet seksuelle problemer (1).
Eksempler på temaer, som kvinder med brystkræft kan have spørgsmål om (2):
»Ved uhelbredelig brystkræft kan også andre aspekter blive særligt vigtige. En varetaget seksuel sundhed kan for eksempel bidrage til smertelindring, øget livskvalitet og velvære. Omsorg for intimitet og seksuel sundhed kan for nogle bidrage til behandlingsmotivation og livsmod,« siger Torp.
»Konkrete spørgsmål kan være knyttet til smerter ved samleje (dyspareuni), tørhed i skeden (vaginal atrofi), nedsat seksuel lyst, manglende evne til orgasme, ændret følsomhed, energi/fatigue samt spørgsmål om hjælpemidler,« siger sexologen.
Andre temaer kan være ændret kropsfornemmelse, selvbillede, selvværd, tab/sorg, skyld og skam.
»Nogle har behov for at tale om mere sammensatte problemstillinger: kommunikation, behov for støtte, omsorg, forståelse, anerkendelse og respekt, tab, oplevelsen af attraktivitet, angst for at partneren vil forlade dem eller finde en anden – samt at lære at leve med forandringer,« tilføjer hun.
Mange patienter med brystkræft oplever, at relationen til en eventuel partner bliver mere kompleks. Men mange oplever også det modsatte – at relationen styrkes; at man kommer tættere på hinanden og “tvinges” til at kommunikere om emner, som man måske tidligere ikke har berørt. Nogle par kan opleve, at udfordringerne bliver så krævende, at de går fra hinanden.
»I en vanskelig situation er det vigtigt, at de beder om – og får – information om, hvor de kan søge hjælp og støtte. De kan tale med sundhedspersonale der, hvor kvinden er i behandling. Efter udskrivelse er kræftkoordinatoren et sted at henvende sig for at få mere information. På nogle hospitaler er der ansat sexologiske rådgivere. Andre steder kan man søge hjælp privat,« råder Solveig Fridheim Torp.
Se også reference (3) for steder, hvor man kan søge hjælp.
»Råd og vejledning gives altid individuelt og på baggrund af den enkeltes situation,« understreger Torp.
Alligevel findes der nogle generelle råd:
Omkring 35 procent af pårørende (partnere) oplyser om udfordringer i samlivet relateret til kræft og kræftbehandling. Omkring én ud af ti partnere angiver behov for seksuel sundhedshjælp/parterapi (4).
Solveig Fridheim Torp fremhæver, at partnere kan:
Hvert år får ca. 4.000 kvinder og 30–35 mænd brystkræft (norske tal) (6).
Et seksuelt hjælpemiddel kan bidrage til et bedre sexliv, hvis du har nedsat seksuel funktion.
Eksempler på relevante hjælpemidler for kvinder er dilator og vibrator.
Seksuelle hjælpemidler vedrører personlige og intime forhold. Muligheder for rådgivning og eventuel støtte kan variere.
Tal med din læge om, hvilke muligheder der findes, og om der er relevante tilbud i din kommune eller region.