Preben Engelbrekt, der er direktør for Det Nationale Sorgcenter, har arbejdet med sorgramte børn og unge i mere end 30 år.
Preben Engelbrekt, der er direktør for Det Nationale Sorgcenter, har arbejdet med sorgramte børn og unge i mere end 30 år.
Preben Engelbrekt har arbejdet med sorgramte børn og unge i mere end 30 år, og ifølge ham er der særligt en grund til at kaste sig over den tunge opgave med at skrive et afskedsbrev til sine børn, når man har kræft i stadie IV: »Du skal skrive brevet for dine børns skyld,« fortæller Preben Engelbrekt.
Selvom det er smertefuldt at skrive et brev, der først læses, når du er død, kan processen med at sætte ord på dine tanker og følelser også være givende. Ifølge Preben Engelbrekt, der er direktør for Det Nationale Sorgcenter, kan skrivearbejdet nemlig være med til at give dig 'ro i sjælen', fordi du ved, at du helt tydeligt har fået sagt til dine børn, at du elsker dem, at du altid vil være i deres hjerter og at du beundrer dem og anerkender dem for at være netop det menneske, de er.
Brug brevet som en mulighed for at udtrykke din dybe kærlighed til dit barn.
Ifølge Preben Engelbrekt har vi alle brug for at føle os anerkendt, elsket og set for dem, vi er.
»En forældres anerkendelse og kærlighed kan være med til at give os følelsen af selvværd og selvtillid, der lægger fundamentet til det menneske vi bliver i fremtiden«, forklarer Preben Engelbrekt og fortsætter: »Når forælderen er død, fås den anerkendelse og kærlighed blandt andet gennem de ord og fortællinger, som forælderen har efterladt til sine børn.«
»Det dér med, at ens afdøde forælder har tænkt på og skrevet noget om en, det bliver så vigtigt, fordi der er meget, vi som mennesker, har svært ved at sige med ord. Og bliver det endelig sagt, så kan det være svært at huske præcist, hvordan ordene faldt«, fortæller Preben Engelbrekt, og fortsætter: »Jeg hører fra de få, der har fået et kærlighedsbrev fra en nu afdød forælder, at det hører til blandt deres vigtigste dokumenter – et, som de gemmer resten af livet, og tager frem med jævne mellemrum og læser igen og igen.« Af samme grund anbefaler Preben Engelbrekt, at man skriver et afskedsbrev til hvert af sine børn, og ikke et fælles.
Det Nationale Sorgcenter
Er stiftet i år 2000 med ønsket om, at sorg ikke skal ødelægge livet. Sorgcenteret tilbyder kvalificeret rådgivning ift. at forebygge og behandle alvorlig mistrivsel i forbindelse med ventesorg og sorg. Børn, Unge & Sorg som er en del af Det Nationale Sorgcenter tilbyder både gruppeforløb, familieterapi, cafe-aftener og bemander Sorglinjen, hvor alle over 13 år anonymt kan tale med Sorglinjens frivillige om deres sorg. Sorglinjens frivillige består både af unge og voksne, som alle selv har mistet en nærtstående. Børn, Unge & Sorg henvender sig til børn og unge op til 28 år – som enten lever med alvorligt fysisk syge forældre/søskende. Eller hvor en far, mor, søster eller bror er døde.
Læs mere om Det Nationale Sorgcenter her
Så, hvordan kommer du i gang, når du først har sat dig med papir og blyant? Det bedste råd er at skrive frit og få alle dine tanker ned på papir. Tænk på det som en kladde, som du kan finpudse og omformulere senere. Skriv om, hvordan du oplever barnet, og hvordan jeres relation er. Du kan fx stille dig selv spørgsmål som, hvordan det var for dig at være gravid og blive forælder? Hvordan var han/hun som baby og som lille barn, og hvordan ser du barnet nu?
Start som i ethvert andet brev, for eksempel med en kærlig indledning som 'Kære Anne.' Forsøg at skrive uden at fokusere for meget på afskeden – skriv i stedet om dine tanker, om gode minder, hvilke egenskaber du særligt har bemærket og sat pris på hos dit barn.
Skriv i nutid og i jeg-form; "Jeg elsker at betragte dig, når du er optaget af at tegne". For nogle er det hjælpsomt at tage tilløb med et par neutrale sætninger: "Det er formiddag og jeg sidder i solstrålen ved køkkenbordet", eller "Jeg talte med mormor i formiddag, der fortalte… ". Andre vil hellere gå lige til sagen: "Du ved, at jeg er syg og derfor skriver jeg dette brev, for at huske dig på, at jeg elsker dig over alt på jorden."
Uanset om du skal skrive dig varm med et par neutrale sætninger, eller går lige til sagen, vær opmærksom på, at brevet bør være et kærligt, positivt og glædeligt minde for dit barn.
»Et kærlighedsbrev vil blive læst mange gange i løbet af livet, og efterhånden som teenageren træder ind i voksenlivet, vil han eller hun forstå det skrevne på en ny måde, som måske ikke var helt klart den første gang hun/han læste brevet. Så det er ikke så vigtigt, at alt hvad man skriver, giver mening for teenageren første gang hun/han læser brevet,« påpeger Preben Engelbrekt.
Du kan eventuelt få inspiration til, hvad du skal skrive i afskedsbrevet ved at besvare skrivespørgsmålene i infoboksen '10 inspirationsspørgsmål'.
Når du skriver til en teenager, kan det være en god ide at anerkende deres frygt og sorg, og samtidigt komme med dine refleksioner og råd om, hvordan dit barn får et godt liv – selvom det værst tænkelig er sket – at de har mistet dig. Mind dine børn om, at det er naturligt at være ked af det, og at de ikke behøver at være 'stærke' hele tiden. Sørg så vidt muligt for, at der er mindst én anden voksen, som har en særlig opmærksomhed og rækker ud i forhold til dit barn. Både på kort – men også længere sigt. De færreste børn og teenagere kan have svært ved selv at bede om hjælp, da de kan opleve det som et nederlag.
»Her er det vigtigt, især for teenagere at vide, hvis du allerede har aftalt fx med en moster, eller en god veninde, at hun vil stille op som støtte for teenageren, og være en god ven, de kan mindes deres afdøde forælder med. Ofte kan de komme med andre historier og fortællinger end den efterladte forælder, som giver stor værdi for børnene og som de sætter stor pris på at høre.«
»Og her er det vigtigt at huske på, at det er den voksnes ansvar at stå for relationen – teenagere kan simpelthen have svært ved at række ud for at få støtte,« siger Preben Engelbrekt.
Preben Engelbrekt fortæller, at mange unge, som har mistet en forælder, oplever en stort tomrum ved ikke at vide noget mere om forælderens liv. De bliver ofte optaget af hvordan forælderen mon selv var som teenager – og som ung. Altså lidt om dit liv før du blev mor.
Det vil derfor ofte være en stor hjælp – også på den lidt længere bane, at du også fortæller dit barn lidt om dit liv – og hvordan det har formet sig. Hvis det giver mening for dig, og jeres familiehistorie – også dele lidt med dit barn, hvordan din relation var til dine forældre da du var barn,« siger Preben Engelbrekt.
Læs også artiklen 'Tal med børnene om brystkræft med spredning'.
Hvis du ikke har mulighed for at skrive et afskedsbrev – kan en lydoptagelse eller en lille video være et godt alternativ.
Preben Engelbrekt fortæller, at han løbende hører om at teenageren har afgivet løfter på forælderens dødsleje, som bliver en meget tung byrde at være på.
Et eksempel kunne være; "Lov mig at passe godt på far/bedsteforældre/søster/bror, når jeg er død."
»Det kommer jo an på situationen, men især for unge, kan det blive en stor byrde at blive bedt om at tage sig af andre familiemedlemmer. Når den unge samtidig selv er i sorg, kan det ende med, at de tilsidesætter deres egen sorg, for at tage sig af andre – og det er ikke godt for en sund sorgproces«, fortæller Preben Engelbrekt.
Preben Engelbrekt fortæller også, at afskedsbrevet kan være et godt sted at få formuleret nogle af de ting, som man måske fortryder i sit forhold til barnet:
»Vi har alle sammen ting vi fortryder i forhold til vores børn og vores rolle som forældre, altså steder, hvor vi ikke har slået til som forældre – og her er det vigtigt, at man lægger sig fladt ned og undskylder, i stedet for at forsøge at forklarer sine handlinger eller begrundelser,« pointerer Preben Engelbrekt. »Det er vigtigt at komme sit barn i møde på de her ting – barnet har brug for, at du påtager dig ansvaret og siger 'Det er jeg ked af – det har jeg ikke gjort godt nok'«.
»Og her er der ikke brug for at (bort-) forklare – der kan være masser af legitime grunde til, at man fx havde lange arbejdsdage – men det, dit barn har brug for at høre, er blot at du anerkender, at du ikke var der nok, tager ansvaret for det og eventuelt siger undskyld, hvis der er brug for det«, understreger Preben Engelbrekt.
Påtag dig ansvaret og sig 'Det er jeg ked af – det har jeg ikke gjort godt nok'
Brug dit brev som en mulighed for at udtrykke din dybe kærlighed til dine børn. Fortæl dem, hvor stolte du er af dem, og hvor meget du elsker dem. Del dit håb for deres fremtid, og lad dem vide, at du altid vil være stolt af dem, uanset hvad de vælger at gøre med deres liv.
Når du skriver dit brev, er det vigtigt at vælge ord, der er kærlige, håbefulde og styrkende. I stedet for at fokusere på afskeden, kan du fokusere på den kærlighed og de minder, I har delt, og hvordan de kan bære disse med sig gennem livet. Det er jo den måde du blandt andet lever videre på. Fx når dine børn taler om gode minder med dig.
Selvom det kan være følelsesmæssigt krævende at skrive dette brev, er det en værdifuld gave, som kan støtte dine børn i deres sorg og give dem styrke i en svær tid. Sorgen kommer og går – og noget man har med sig resten af livet. Tag dig god tid, og skriv fra hjertet. Dine ord vil have en varig betydning for dine børn og kan give dem råd og vejledning i mange år fremover.
Hvad er jeg særligt stolt af, ved dig?
Hvad har jeg sat særligt pris på i forhold til dig?
Hvilke menneskelige egenskaber skal du holde fast i og videreudvikle?
Hvilke minder med barnet står særligt stærkt eller vækker særlige følelser hos dig?
Hvad vil jeg gerne undskylde for?
Hvad ville jeg gøre anderledes i forhold til dig, hvis jeg skulle gøre det i dag?
Hvor ligner vi hinanden og hvor er vi forskellige fra hinanden?
Hvordan håber jeg, at du har mig med videre i dit liv?
Hvad er det for nogle traditioner vi har i vores familie, og hvor stammer de fra?
Hvad har jeg forsøgt at lægge særlig vægt på i din/jeres opdragelse – hvilke værdier har jeg gerne ville give dig/jer i livet.